Renbæk Statsfængsel

Imorgen er det d. 10 marts. I morgen skal ham med skægget ind og sidde i et halvt år. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg føler mig ked af det og alligevel har jeg det som om at jeg ikke rigtig føler noget som helst. Jeg er helt tom i hovedet. Jeg har fået en besøgstilladelsesansøgning, som han skal tage med derind i morgen. Jeg håber jeg bliver godkendt. Jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle. Jeg tror virkelig jeg kommer til at savne ham. Den sidste måneds tid er vi virkelig kommet tæt på hinanden. Vi har fået et helt andet forhold. Han kalder mig skat og vi siger søde ting til hinanden. Det har vi aldrig gjort før.

Nogle gange får jeg næsten lyst til at sige til ham, at jeg elsker ham. Men det kommer jeg ikke til at gøre. Jeg kommer sådan til at savne at jeg ikke hører fra ham hver dag. For det har jeg vendet mig til. I torsdags var jeg, for første gang i 4 år, ude offentligt med ham. Vi var nede i gågaden og finde nye sko til ham og ordne nogle andre ting. Han kommer ind og underholder mig på mit arbejde, kysser mig offentligt, når han går, sidder og siger til sine venner, hvor godt han synes jeg ser ud. Jeg tog et billede af os sammen i torsdags. Jeg har det som min baggrund på mobilen. Han protesterede ikke engang.

Jeg tror virkelig jeg er ved at falde for ham, men jeg ved stadig ikke om jeg tør rode mig ud i det her. Han stoler på mig. Han regner med mig. Han viser mig billeder af sit barn. Han ringer til mig kl lort om morgenen, når han er helt blæst, fordi det kun er mig han vil have til at køre ham hjem. Han tog mig med til familiefødselsdag. Han lyver stadig engang imellem om hvad han laver, når han er sammen med mig, hvis nogle af hans kammerater ringer. Men det er mest fordi at han ved det går ud over mig, hvis hans ekskæreste finder ud af at vi ses. Hun har allerede sagt flere gange, at hun brækker næsen på mig, hvis hun møder mig.

Men nu skal han ind og sidde og han kommer først ud til september. Jeg kommer til at savne hans arme om mig og at falde i søvn til lyden af hans stemme og åndedræt. Han ser hvem jeg virkelig er. Når vi er sammen, er der ikke plads til facader. Jeg kan lide hvordan vi er, når vi er sammen, for han er lige så langt ude som mig. Jeg håber han bliver clean nede i Renbæk og at han kan holde det, når han kommer ud. Jeg håber virkelig også at han kommer ud før tid, for god opførsel. Jeg ved godt det ikke sker, men man har lov at håbe. Han skal først afsted imorgen og jeg savner ham allerede. Det er ikke godt for mig, det her. Det kan jeg mærke.