torsdag den 27. februar 2014

Nothings right - i'm torn

Jeg kan mærke på mig selv, at mine mure er ved at krakelere. Hvis jeg ikke stopper det med ham med skægget omgående, så ender det galt for mig. Jeg er ikke begyndt at føle meget endnu, men det kommer snart, og det kommer hurtigt! Det er farligt og my mind is playing tricks on me. Han bliver nødt til at sige det til ham, jeg bliver nødt til at fortælle ham at det ikke går. Han er ikke færdig med sin ekskæreste, hun er ikke færdig med ham og det ved jeg godt og det er også helt okay. Jeg vil bare ikke ende med at være et problem for ham, hvis de ender med at finde sammen igen. Jeg ønsker kun det bedste for ham, selvom jeg ved det ikke er hende. Jeg ønsker bare at se ham lykkelig.

Men han er sød ved mig og det er jeg ikke vant til. Det fucker mit hoved op, at han behandler mig godt. Det kan jeg ikke overskue, for så kommer det tæt på og det må det ikke med ham. Han skal også ind og sidde i et halvt år fra d. 10/3. Jeg bliver nødt til at fortælle ham hvordan jeg har det, inden han skal ind. Jeg har jo lovet ham at komme og besøge ham. Men jeg kan ikke sige det til ham, det er som om timingen aldrig er rigtig. Jeg kan ikke finde ud af at snakke med folk om hvordan jeg har det. I hvert fald ikke med dem det handler om.

Jeg ved også bare, at han ikke kommer til at tage det pænt. Jeg ved at han ikke vil kunne forstå. Det er jo ikke fordi jeg vil have ham til at vælge mellem mig og hende. Det er ikke det jeg er ude på. Men så længe hun fylder så meget i hans liv og så længe de kører krig mod hinanden, så kan mig og ham aldrig være sammen. Ikke at jeg tror vi ville kunne være sammen, hvis hun ikke var en del af ligningen, for det tror jeg ikke jeg tør, men alligevel..

En anden tid, et andet sted, ville det måske kunne fungere. Men vi er bare ved at have så mange ting med i bagagen, at hvis det kunne fungere, så burde vi have fundet ud af det snart. Men jeg ved at han altid vil vælge hende frem for mig. For han elsker hende, og mig.. ja.. jeg er bare en hemmelighed. Jeg holder rigtig meget af ham og jeg vil gerne være hans ven og jeg vil gerne være der for ham. Men jeg kan ikke overskue, hvis han skal blive ved med at være sød ved mig. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg vil ikke føle noget for ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar