Jeg synes ikke rigtig noget går min vej lige for tiden. Så vidt jeg ved, så er mig og fodlænken ikke sammen mere. Endnu engang var jeg ikke god nok til at blive forelsket i. Jeg er nok bare ikke typen man falder for. Jeg ved ikke hvorfor. Og nu hvor jeg prøvede at satse på fodlænken, er alt mellem mig og ham med skægget også ødelagt. Hvilket vel egentligt er godt nok og så alligevel ikke. Han var mit sikkerhedsnet, min tryghed de sidste 3 år. Det er underligt at sige han er min tryghed, når jeg er bange for ham, men det var han.
Min oma fik en blodprop i hjernen for 14 år siden, og har siden været lam i hele venstre side af kroppen og snakker ikke så godt. Det er så hvad det er. For hun har det egentligt godt, alt taget i betragtning. Hun har været indlagt mange gange og d. 26 blev hun det igen. Hun havde fået feber. Lægerne siger at hun nok dør snart og så er min mor forældreløs. Det er forfærdeligt at se hende græde og så kan jeg ikke selv lade være med at græde. Min oma er en mærkelig kvinde, men hun er fandme en fighter! Jeg ved godt at hun ikke lever for evigt, men jeg havde regnet med, at hun ville blive her et par år endnu. Men nu må vi se - hun har før overrasket!
Endnu engang har jeg mistet en kammerat, fordi hans kæreste er jaloux. Jeg kan ikke overskue det. Han var en fantastisk kammerat. Vi kunne snakke om alt. Vi klikkede bare. Jeg elskede at hænge ud med ham. De har mange problemer, ham og hans kæreste. De går fra hinanden hele tiden og finder sammen igen. Han var hende utro for et halvt år siden, men hun valgte at tage ham tilbage. Hun stoler stadig ikke på ham og straffer ham stadig for hans fejltrin. Det er også grunden til at de går fra hinanden hele tiden. Han tog mig med op til fest ved hende d. 25, så hun kunne møde mig, så hun i det mindste ikke kunne være jaloux over mig. Vi hyggede os og jeg svingede godt med hans kæreste. Men hun blev åbenbart jaloux alligevel, for igår ringede han mig op og ville have mig til at fortælle hende at mig og ham aldrig har været sammen og jeg ved ikke hvad.
Jeg hader at havne i sådan en situation. Det er ikke mit forhold og ikke mine problemer. Jeg vil ikke være en del af det, og alligevel havner jeg midt i det. Hele den episode endte ud i at vi blev enige om at det nok bare var bedst at vi ikke skulle ses mere, så der ikke ville komme flere problemer på den front. Og det er jeg ærligtalt pisse ked af. For vi havde det virkelig godt sammen og jeg har gjort virkelig meget for ham og igen når man ikke en fucking skid igen. ''Loyalitet over penge og venner over alting'' Han kommer forbi mit arbejde i aften, med de penge han skylder mig, og så hører jeg nok ikke fra ham igen.
Hans kæreste skrev undskyld til mig på facebook et par timer efter opkaldet. Hun var ked af at jeg var havnet i den situation og hun syntes jeg virkede rigtig sød, da hun mødte mig d. 25, men at hende og hans forhold havde været igennem meget, og hun håbede jeg forstod hende og yadayadayada. Hun sagde også at for hendes skyld måtte mig og ham stadig gerne snakke sammen, det ville hun være okay. Men han har stadig ikke kontaktet mig og jeg har ikke tænkt mig at kontakte ham igen. Jeg ved bare at jeg bliver ked af det, når han kommer med mine penge i aften..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar