Står i lort op til ørene..

Sidder lige nu og bearbejder mine tømmermænd fra de sidste 4 dage, inden det går for sig igen i aften. Derudover er jeg også ved at forberede mig mentalt til at skulle ødelægge en af de mest vigtige personer jeg har's, liv på torsdag. Det bryder jeg mig ikke rigtig om, men jeg ved hun ville gøre det samme for mig.

Hun er kærester med den her gut, som jeg virkelig godt kan lide. Han er så sjov! Og vi har det bare skide sjovt sammen, os 3. Det er efterhånden 4. gang de er sammen. Deres forhold går hele tiden i stykker, fordi han ikke kan holde sig fra stofferne. Men den er gang sagde han til hende at han ville tage sig sammen og gøre en stor indsats og at han nok skulle holde sig fra det.

Vi var overbeviste om at han var stoppet, og kun røg tjald i weekenderne, som hun havde givet ham lov til. MEN! Så sad jeg sammen med hans kammerater her i fredags, hvor de så kommer til at røbe at han havde været på nogen blå piller imens min veninde lå hjemme ved ham og græd, fordi han havde være en nar hele ugen vi havde været i ølgod. De piller er noget der hedder MDMA, men det er ligemeget. Jeg fik så også at vide, at han åbenbart stadig tager sne til næsen daglig. Så det vil sige, at han igen har holdt hende for nar, som han plejer.

Hver gang de er blevet uvenner, fordi han har pisset hende af, har jeg hidset hende ned, talt hans sag, og gjort dem gode venner igen. Jeg har gjort alt for at de skulle holde den her gang, for hun er så glad for ham, og hun er lykkelig når de er sammen, i hvert fald det meste af tiden. De er også så gode for hinahden på mange punkter. Og at han så gør sådan noget pis her, en gang til, og hans venner rent faktisk indblander mig i det, er noget være pismøg! For nu er jeg blevet nødt til at skrive til ham, at enten fortæller han hende det selv på onsdag når han kommer, så det kan være der muligvis er en chance for at hun vil tilgive ham og de kan arbejde sig igennem det, og ellers så fortælller jeg hende det på torsdag. Hun skal have det at vide på den ene eller anden måde, og nu har jeg givet ham en tidsfrist og en konsekvens. Han skal ikke tage røven på min veninde på den måde en gang til.

Men ligemeget hvem der siger det til hende, er det mig der skal samle de små rester af hendes knuste hjerte og udsultede krop, op fra afgrunden igen igen igen. Ikke fordi at jeg ikke vil, for det gør jeg med glæde. Men jeg har svært nok ved at holde mig selv oppe lige pt, så det kræver meget af mig og mine kræfter. Jeg er så sur over at han kan finde på at gøre det her mod hende igen! Det er fandme ikke iorden! Jeg ved ikke om det er iorden at jeg har givet ham dette ultimatum og blander mig i deres forhold på den måde. Men jeg ved at hun ville gøre det samme for mig.