Hvor har jeg da godt nok ondt i håret idag.. Jeg tror aldrig i hele mit liv, at jeg har haft så vamle tømmermænd, som jeg har i dag. Min krop er fuldstændig ødelagt, på alle måder. jeg er helt ubrugelig i dag. Jeg kan hverken spise, drikke eller bevæge mig. Hvilket et et problem, for jeg skal virkelig tisse! Men jeg tror jeg brækker mig, hvis jeg rejser mig op.. Jeg drikker aldrig vin igen!!
Igår var ellers en fantastisk aften! Var sammen med alle mine gamle venner fra folkeskolen. Det er så længe siden vi har været samlet! Vi drak, spillede og hyggede os bare i hinandens selskab. Ingen akavet stemning, ingen drama, som der plejer, eller noget i den stil. Bare dejligt! Jeg var så glad igår. Det var en af de bedste dage i lang tid. Ville ønske det aldrig stoppede. Jeg elsker sådan nogen dage.
Jeg fik også snakket med en gammel veninde, jeg afbrød kontakten til, for to år siden, på grund af nogen ting hun gjorde, jeg ikke syntes var okay. Vi snakkede i over en time om gamle dage. Det var så rart.
Dage som igår burde der være flere af. Ikke ligesom dage som i dag..
Derudover er jeg også begyndt at træne meget intenst igen. Har desuden fundet nogen øvelser til ballerne, som man skal lave fra mandag til lørdag i 4 uger, og så skulle der allerede være kommet gode og synlige resultater ud af det. Så kan jeg nå at få smidt en smule vægt inden jeg skal til gammel elevdag på min efterskole i næste måned. Jeg vil så gerne se godt ud og gøre et fantastisk indtryk på dem alle sammen, nu hvor jeg ikke har set dem i over et år. Der må gerne komme lidt wow effekt. Det er endnu en grund til at min krop er ødelagt. Alt den træning tager livet af mig - Bogstaveligt talt. Jeg var ude at løbe igår, og lige pludselig begyndte jeg at kaste op, og var lige ved at besvime.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar