Tripper lidt i mit hoved

skal, skal ikke, skal, skal ikke, skal, skal ikke..
Jeg ved det sgu ikke rigtig. Det hele roder rundt i mit lille hoved. Gamle minder fra den gamle tobias kommer frem, minder fra Anders, minder fra Simon. Minder som torturerer min tankegang. Jeg ved ikke om jeg tør indlede et forhold med min nye Tobias. Jeg tror ikke et sekund på, at han mener, at han vil stoppe med at tage stoffer for min skyld. og hvad så hvis han stopper med det? Han er jo stadig møg kriminel og politiet render nede ved ham hele tiden. han er bare så sød. Og hans fortid er så sørgelig. Jeg vil så gerne hjælpe ham på rette vej og give ham et bedre liv.

hvornår lærer jeg at forstå at jeg ikke kan rede hele verden?! Jeg ville ønske jeg kunne samle alle sarte og torturerede sjæle op, anbringe dem hjemme ved mig og give dem al den kærlighed, omsorg og hjælp de har brug for. Vise dem den rigtige vej i livet, selvom jeg ikke selv har fundet min. Jeg ved ikke om jeg har følelser for Tobias, eller om jeg bare vil hjælpe ham. Men hvordan kan jeg indlede et forhold til en, jeg ikke stoler på? en der ikke er ærlig overfor mig? En jeg ikke tror på, når han ser mig i øjnene, og fortæller han vil stoppe? En.. en.. Ja, en misbruger. Endnu en misbruger? 


Jeg håber jeg en dag bliver klogere, og vokser fra min tiltrækning af misbrugere..