Ham med skægget har endelig givet slip. Det final breakup har ikke været så slemt som jeg regnede med. Jeg har været ked af det. Jeg har følt mig ensom. Jeg har haft det rigtig hårdt, men ikke på samme måde som de andre gange. Jeg har ikke savnet ham. Det har mere været det med at finde mig selv igen, og få min styrke tilbage, der har været en svær kamp. Jeg er stoppet med at ryge hash igen og har nu ikke røget i 2 uger og 2 dage. Jeg er stolt af mig selv, eftersom jeg nu har røget dagligt i et halvt år, for at bedøve min hjerne, så alting ikke skulle gøre så ondt. Jeg er begyndt at træne igen og fået mere overskud. Jeg har oven i købet fået lagt et nyt 2splits træningsprogram og en kostplan, så jeg kan komme til at få den krop jeg drømmer om og få det bedre med mig selv.
Jeg er glad lige nu. Sådan rigtig glad. Det har jeg ikke været i halvanden år. Det er sjovt at prøve. men samtidig er jeg også bange. Bange for at det er for godt til at være sandt og det lige pludselig bare vender. Jeg er bange for at jeg ikke fortjener at være glad og at ham med skægget kommer og ødelægger det hele. Jeg har det stadig ikke godt med at sove alene, fordi jeg er bange for at han lige pludselig dukker op - og hvad gør jeg så? Efter jeg er stoppet med at ryge hash, er jeg jo også begyndt at drømme igen, eftersom det er en sideeffect ved hash, at man ikke drømmer. det bryder jeg mig ikke om. Jeg har mareridt hele tiden. Jeg får flashbacks fra ting der er sket. Ting han har gjort. Ting han har sagt. Nogle gange løber min fantasi af med mig og jeg drømmer at han bryder ind i min lejlighed midt om natten, mens han er blæst, og at han banker mig og voldtager mig og smadrer alle mine ting. Så vågner jeg med koldsved og nogle gange græder jeg.
Jeg kan mærke at jeg har taget mere skade af mit forhold til ham med skægget, end jeg lige regnede med. Men der er kommet noget helt fantastisk ud af det hele. Midt i min sorg og min søgen for mig selv og hvem jeg er, fik jeg øjnene op for noget. Eller nogen rettere sagt. Han har været der længe, men jeg har haft for travlt med at gemme mig for alle mennesker, så ham med skægget ikke skulle blive sur, til virkelig at se ham. I hvert fald som andet end en god ven og kollega.
Piloten har været så sød ved mig. Han forstår mig. Han ser mig som jeg virkelig er og møder mig der hvor jeg er. Når jeg vågner med mareridt trækker han mig ind til sig og kysser mig på panden og så falder jeg i søvn igen og sover som en baby. Han er der, hvis jeg har brug for det. Hvis jeg vil råbe og skrige,sætter han sig ned og lytter til alt hvad jeg har at sige. Han siger det ikke videre til andre. Han løfter mig når jeg er ked af det og han bremser mig når det hele går lidt for stærkt. Han er i balance med sig selv og det smitter af på mig. Han er en del ældre end mig. Men han er stabil og han er sød og han behandler mig som om jeg rent faktisk er noget værd. Han ved hvad jeg har været igennem og han dømmer mig ikke og kommer ikke med dumme og irriterende råd. Han lytter og holder om mig og kysser mig på panden. Jeg er fuldkommen head over heals forelsket i ham.
Jeg håber bare at det fortsætter sådan. Jeg er så bange for at han lige pludselig vender og bliver en dum idiot, ligesom alle andre. Men so far har jeg ikke set en eneste ting, der har fået mine alarmklokker til at ringe. Han er helt igennem en god mand. En rigtig god mand. Han er lige det jeg har brug for. Min diametrale modsætning, men han møder mig der hvor jeg er. Han er lige hvad jeg har brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar