Når gode ting ændrer sig.

Ham med skægget, åh ham med skægget - han fucker mit hoved op! Jeg troede vi havde noget fint her. Jeg mener bare - det har trods alt stået på i snart 3 år. Vi har en usagt aftale, om at vi altid kan ringe efter hinanden, når vi lige har brug for det. Vi har begge to kæmpe problemer med at binde os til folk. Vi er begge to helt fucked up, når det kommer til følelser, kærlighed and stuff like that. Vi har begge to haft det helt fint med dette lille arrangement, siden det startede. Dengang vi startede med at date, fandt vi hurtigt ud af, at det kun var i sengen vi fungerede sammen. Alle andre steder, har vi en evne til at trykke på de rigtige knapper, ved hinanden, der får alt til at eksplodere fyrværker, kæmpe skænderier, og enkelte gange små slåskampe.

Jeg blev sur på ham, og har ignoreret ham i en måneds tid, fordi han afviste mig og begyndte på alt sit hemmelighedspis og spillede kostbar overfor mig. Igår skrev han så til mig og jeg kunne ikke ignorere ham mere. Han har en evne til, altid at mase sig tilbage i mit liv, ligemeget hvor meget jeg prøver at lukke ham ude. Jeg kan ikke få ham ud af mit liv. Men det er ikke så meget det, at han skrev til mig, der går mig på. Det er mere det han skrev.

Han plejer aldrig at være sød og charmerende overfor mig. Han startede med at spørge om vi snart skulle ses igen, hvor jeg fortalte at det havde jeg ærligtalt ikke lyst til, fordi han afviste mig sidst. Vi diskuterede frem og tilbage længe om hvor vidt han havde afvist mig eller ej. Og det var her, han begyndte at sige nogle ting, jeg aldrig nogensinde troede, jeg skulle høre komme fra ham!

Ham med skægget: Hvor mange gange har du afvist mig Rebecca ... Var jeg hoppet af vognen var vi slet ikke klar over fantastiske vi er sammen
Mig: Det er også noget andet, du ved jeg aldrig mener det
Ham med skægget: Næææ sårer da os min selvtillid! Bare fordi du super god sex jeg ikke gav op jo? Kidnapper dig til hustru når du har løbet hornene af!
Mig: Når jeg har løbet hornene af? Mener du ikke når du har løbet hornene af? Ham med skægget: Nej, jeg er klar til at falde til ro. Jeg venter bare på at du får plads til mig i dit liv. Det er jo ligesom dig der arbejder på diskodasko og fyrer den af. Mig: Jeg har været klar til at falde til ro længe. Ja jeg arbejder på et diskotek. Men jeg drikker ikke, jeg går ikke i byen, og jeg tager ikke narko mere.
Ham med skægget: Ej, det er du ikke. Ellers havde du vist noget. Men det kommer nok en dag. Det er også det jeg mener, når jeg siger du er hustrumateriale. Det er lige det jeg peger på. Eller i hvert fald det jeg synes en pige skal være, udover at du er gråhåret og spydig ad helvedes til. Men det hører vel bare med til den perfekte pakke

Sådan fortsætter det i en times tid. Jeg får flere og flere beskeder af ham, hvor han skriver ting som ''Jeg havde bare brug for, efter at have været omringet af piger hele natten igår, og stadig kun have øjnene på dig, at fortælle dig at jeg faktisk synes du er sød'' og endnu en med ''Forhelvede altså! Jeg kan jo godt lide dig - meget! Ligemeget hvor fucked jeg er og opfører mig og ligemeget hvad jeg siger til dig - så husk at jeg altid kommer tilbage efter dig, ligemeget hvor du er. Du er mit drug''

Jeg forstår slet ikke hvor alt det her kommer fra lige pludselig! Vi blev enige om at jeg skulle komme og sove ved ham, når jeg fik fri fra arbejde om morgenen. Han tog ind i byen og sagde at jeg skulle ringe, når jeg havde fri og så kunne vi følges hjem. Jeg ringede da jeg fik fri - intet svar. Jeg ringede yderligt 5 gange - stadig intet svar. Gav ham 10 minutter til at ringe tilbage, inden jeg begyndte at køre hjem ad. Jeg hørte stadig ingenting fra ham. Så jeg skrev ''Jeg kører hjem. Jeg gider ikke ringe til dig mere.'' Nu er klokken 14:40, og jeg har stadig ikke hørt fra ham. Jeg troede ikke rigtig på ham, da han skrev de ting han gjorde. Jeg havde en fornemmelse af at det var for godt til at være sandt. Og det kan jeg også godt se nu. Jeg er ikke sur på ham, for jeg ved godt at jeg aldrig kan regne med de ting han siger.

Det der irriterer mig mest, er bare at jeg rent faktisk i et splitsekund, overvejede at sænke paraderne for ham. Jeg har nu brugt 3 år på at opbygge mine mure, rundt om mine følelser for ham, så de kunne være ikke-eksisterende. Man skal aldrig sænke paraderne overfor ham. Man kan ikke regne med ham.