et års dag

På fredag har jeg et års dag. Et års dag med mig selv. På fredag er det præcis et år siden mit liv ramlede sammen under fødderne på mig. Et år siden Tobias gik fra mig. Jeg har fået genopbygget mig selv godt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har det okay. Men jeg tager stadig tit mig selv i at savne ham. Savne ham meget. Jeg elsker ham stadig og det vil jeg altid gøre. Altid. Men jeg er glad for at kunne sige, at jeg er kommet videre. Om jeg nogensinde skal finde en der kan erstatte ham, er svært at sige og den dag idag, tror jeg stadig ikke på det. Men det skal nok komme en dag - det er jeg sikker på. Selvom jeg tit føler mig ensom, så kan jeg godt lide bare at være mig. Det er rart. Ingen tramper på mit hjerte. Jeg bestemmer selv. Wild Hearts cant be broken. Men jeg har et års dag med mit selv lige om lidt og det et vildt at tænke på, synes jeg. Jeg har vendet mig til at være alene og selvom det ikke virkede sådan for et år siden, kan jeg godt klare mig selv, for det har jeg gjort et år nu, og jeg er ikke død af det.

"There's a hole in my Heart, in the shape of you and noone else Can fit it. Why would I want them to?"