Spritterapien fortsatte på 7. Dagen igår. Min lever står snart af. Jeg har næsten ikke spist. Jeg har knapt nok sovet. Jeg har danset på kanten af selvmord. Jeg hoster hele tiden og hver gang jeg hoster, kaster jeg op. Men alkohollen holder mig fra at gå fra forstanden. Jeg føler mig ydmyget, jeg føler mig brugt, jeg føler mig helt og ærdeles død indeni. Jeg er gået fra ødelagt, til forvirret, til frustrerret, til fuldstændig tom indeni. Tobias har fået min verden til at stå stille og bryde fuldstændig sammen. Lige nu er jeg ligeglad med hvad der sker med mig. der er intet der har et formål lige nu. Jeg er igang med at genopbygge mig selv fra askerne og ruinerne, af det der plejede at være mit liv. Jeg har mistet min individuelle identitet, og skal nu til at finde mig selv, og finde ud af hvem helvede jeg egentligt er, uden ham. Manden jeg elsker af hele mit hjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar