Vi var ved at gøre os klar til at komme i byen. Havde fået arrangeret kørsel og hele svineriet. Det bankede på døren, jeg åbnede og troede det var vores kørsel der kom. I stedet for, kommer der 3 gorillagutter ind ad døren og spørger hvor Tobias er. Han sad inde i sofaen. Den ene gorilla går hen til sofaen, tager fat i Tobias kraveben, siger noget jeg ikke hører og slår en knytnæve ned i hans brystkasse, hvorefter han tager fat i ham trækker ham op ad sofaen og siger ''kom med udenfor, med mindre du vil have bank foran alle de andre'' Jeg skriger i protest, men alligevel går han ud. De andre holder mig inde i stuen, så jeg ikke skal se på det. Pludselig hører vi et ordentligt brag og ser at en sækkevogn kommer flyvende igennem havedøren. Der var glas over det hele. Derefter løb jeg ud af hoveddøren for at finde tobias, hvor jeg så ham ligge på jorden, med den store gorilla hen over ham, der stod og slog han i maven og hovedet. Hans 3 gorillavenner stod bare og kiggede på. Jeg råbte og skreg at han skulle slippe ham og skride ad helvedes til, men jeg var magtesløs. Jeg kunne ikke gøre noget. Min kammerat hørte mig og kom ud og fik revet ham væk fra Tobias. De 4 gorillagutter hørte bagefter at ham tobias for med nævte noget med politiet, hvor de kommer hen og siger ''Hvis i ringer efter politiet, bliver det værst for jer selv. Det her er ikke slut endnu'' og så kørte de lige så hurtigt som de kom. Der blev ringet til politiet bagefter. Men de ville ikke komme. De ville ikke hjælpe. De tænkte bare ''de er selv kriminelle, de fortjente det''. Hvad fanden er det for noget!
Jeg var i chok. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var så ubehageligt. Det kan slet ikke beskrives hvordan det føles, at se den man elsker, ligge på jorden og få tæsk, uden at kunne gøre noget. Det var den værste nat i mit liv hidtil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar