Miss. No-balls..

Så er det imorgen det sker.. Imorgen er dagen, hvor jeg 4 dage frem, hver gang jeg forlader min campingvogn, har mulighed for at støde ind i ham. Ham der sagde han elskede mig, ham der inviterede mig ud, ham der tog mig med i biografen, ham der lavede mine lektier, ham der stod udenfor min dør kl. 3 om natten, hvis jeg ringede og sagde jeg havde brug for ham. Ham der trampede på mig med pigsko, ham der smed mig ud, som var jeg intet værd. Ham der var mig utro i en måned, før han turde mande sig op og sige vi ikke skulle være sammen mere, bare uden at nævne hvorfor, og bebrejdede sit misbrug. 

Jeg sidder her, helt fra den, helt panisk, og alt jeg vil have, er en smøg. Men kan jeg få det? Neeeeeej, for min smøg-rulle-maskine-ting vil ikke virke! Jeg er panisk for at rende ind i ham. Og hvorfor? Jeg forstår det ikke.. Jeg vinder total på point! Han er en taber-misbruger, der ikke ejer andre bukser en joggin-bukser, og som oven i købet lige er blevet dumpet af sin kæreste, fordi hun var ham utro. Jep - selv samme kæreste, som han var mig utro med. . Skæbnens ironi, eller bare karma der fik ram på ham, før jeg nåede det? Jeg ved det ikke, men jeg fryder mig over det - BIG TIME! - Og mig? Ja, jeg har et lækkert liv, en kæreste der er fan-fucking-tastisk og venner der er sammen med mig, for andre grunde, end stoffer. Så hvorfor er jeg så panisk over muligvis at rende ind i ham? Jeg forstår det simpelthen ikke!

Jeg håber bare at jeg er så heldig ikke at rende ind i ham.. Jeg havde ellers hele talen klar! Alt hvad jeg ville sige, står printet ind i min hukommelse. Jeg ved bare, at når det kommer til stykket, og jeg står der, med ham foran mig, manden der knuste mit hjerte, som var det et æg, han skulle til at lave omelet af, så vil jeg være tom for ord. Jeg vil være Miss. no-balls.