mandag den 13. februar 2012

Ja da!

Syntes lige jeg ville lave en opdate inden jeg smutter på ferie. Her kl. 15:20 kører mig og to veninder til Zell Am See, i Østrig og bliver der i en uge. Jeg glæder mig helt ekstremt til at komme væk, efter de ting der er sket herhjemme på det sidste. I løbet af 4 dage er to af mine venner afgået ved døden. Joan blev kørt ned af en lastbil og Feisal døde af hjertestop. Sådan noget er virkelig hårdt og chokerende. Især når det sker, med kun to dages mellemrum. Jeg håber de er et bedre sted nu - men det er ikke det, det her skal handle om!

Vi kører, som sagt 15:20, fra Kolding. Vi skal med bus derned. Så er vi der engang omkring kl 7-8 tirsdag morgen og så skal det ellers bare gå for sig. Vi har aftalt at vi i hvert fald skal i byen tirsdag aften, for ligesom at fejre, at vi er ankommet. De andre dage skal vi selvfølgelig også til Afterskii, men vi skal også kunne dagene efter.

Jeg har set den her gut de sidste par måneder og er faktisk gået hen og blevet ret så glad for ham. Vi har det godt sammen, alt med ham er så naturligt. Som om vi er bedste venner og stadig en slags kærester. Han gør simpelthen alt for mig. Men det er som om han ikke forstår en hentydning, når jeg prøver at hentyde til at jeg gerne vil have mere end bare en flirt. Sagde til ham igår, at jeg var den eneste single der skulle med til Østrig og at mine veninder har alle mulige skumle planer, om at hooke mig op med diverse gutter dernede. Ved ikke om det var for indirekte en hentydning, eller om han bare ikke fatter det, men alt hvad han svarede, var bare at jeg har nogen mærkelige venner - men nu må vi se.

Jeg vil pakke færdig, så jeg er klar til at jeg skal afsted. Hyg jer så længe! Har forresten fundet min gamle Gameboy Colour, så  nu er jeg gået i barndom og sidder og spiller Pokemon sølvspillet hele tiden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar