Jeg er knust. Jeg er ødelagt. Jeg er ude af funktion.
Jeg ved ikke om man kan kalde det for et breakup, når vi jo ikke officielt var kærester. Men det var vi praktisk talt alligevel. Jeg var glad for ham. Åh hvor er jeg glad for ham! Men han har et misbrug. Et slemt et. Det kan man jo ikke hamle op med, kan man? Misbrug er altid vigtigere end alt andet. Og jeg er så inderligt træt af at stoffer altid skal være vigtigere end mig! Måske lyder jeg selvoptaget, i don't care! Hvis nogen har prøvet at date en misbruger, ved de hvad jeg snakker om. Det er en forfærdelig følelse. Og jeg gør det igen og igen - jeg falder altid for misbrugere. STOP DET REBECCA!
Han elsker mig - han sagde det hele tiden. Den slags følelser forsvinder vel bare ikke, eller er det mig der er forkert på den? I min verden, er det sådan at, hvis man først er begyndt at elske en, så holder det aldrig op igen. Man kan miste kontakten, man kan glide fra hinanden, men man vil vel aldrig stoppe med at elske den person man elsker? Han sagde at jeg betød hele verden for ham.
Jeg har droppet kontakten til ham. Jeg har slettet ham alle steder. Det gør for ondt, at vide at jeg har mulighed for at kontakte ham, men at jeg ikke kan. Jeg overvejer at slette min facebook. Bare indtil at jeg har fået ham ud af hovedet. Jeg vil slippe for mænd. Jeg vil slippe for følelser. Jeg vil flygte fra kærlighed. Jeg mangler ham. Jeg mangler ham hele tiden. Der fandtes intet bedre, i hele verden, end at være i hans arme. Når jeg var sammen med ham, var jeg glad. Når jeg var sammen med ham, var jeg mig. Har aldrig oplevet, at nogen har behandlet mig med så meget respekt og været så god ved mig.
Men nu er han væk. Han er ude af mit liv. Jeg håber han en dag får styr på sit misbrug og han finder en pige han kan elske og som vil passe fantastisk godt på ham. Selvom det gør ondt at tænke på at han en dag vil ligge og kysse og holde om en anden. Men jeg ønsker kun det bedste for ham, her i verden. Og det bedste for ham, er tydeligvis ikke mig. Jeg må bare stoppe med at få så meget sympati og omsorg for sarte sjæle. Jeg må lære at indse, at jeg kun er ét menneske og jeg kan ikke rede hele verden, selvom jeg virkelig gerne ville!
Men lige nu, er jeg bare gået i stykker og er helt ude af funktion. Stod op imorges og gik i skole. Jeg tænkte at det ville være bedst hvis jeg ikke gik i stå. Men det skulle jeg aldrig nogensinde have gjort. Det har været en af de værste dage i lang tid. Så nu har jeg handlet ind til en aften med had og selvmedlidenhed. Og imorgen bliver jeg hjemme. Det har jeg brug for. En dag - kun for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar