I need a break!

sidder nu - alene - i min klasse og venter på at jeg skal på arbejde. De andre er smuttet hjem fordi vi er blevet færdig med vores projekt. Men jeg skal arbejde kl 16:00 og jeg gider ikke sidde på banegården - udenfor - og vente i danmarks kolde vintervejr.

Dem fra min klasse er super søde, og jeg har det sjovt med dem. Men det er svært for mig, for jeg plejer at være den mest populære pige i klassen. Men her - her har Frederikke og Lisa overtaget min vandte plads. Jeg prøver at være så meget sammen med dem som muligt, og vi har det sjovt sammen. Men De får stadig mere opmærksomhed end mig. Det er også okay - jeg  behøver ikke blive set og hørt hele tiden. Jeg beder bare om lidt anerkendelse.. Jeg savner sådan at gå på Teknisk Skole med alle mine kammerater. Dér var jeg i mit es! Hvor jeg elskede det! Alle mine gutter - ingen drama - ingen stress og jag - bare ren afslapning og hygge.

Jeg er træt af at være usynlig. Jeg gør så meget for at passe ind. Jeg tager piller for at blive tynd - godt nok er de for min genfejl, men har fundet ud af at de sætter forbrændingen op, så jeg spiser ekstra af dem. Der står de ikke må erstatte måltider, men det er så nemt bare at tage en pille og give min madpakke til Lisa. Hun elsker mine pizzaboller. Jeg farver mit hår og min hud for at virke attraktiv. Jeg prøver alt for at få dem til at se mig, men den de ser er alligevel ikke rigtig mig? Indeni mit stille helvede af kreativ kaos er der så mange tanker. Så mange ord der aldrig bliver sagt. Der er ingen der hører mit stille råb efter hjælp.

Jeg er stoppet med at ryge idag - eller jeg prøver. Det er så hårdt! På mandag skal jeg starte til møde med vægtvogterne. min mor kan se jeg hader min krop, så nu vil hun have jeg prøver det her. Det er min sidste udvej fra det helvede jeg kalder min krop.

Men nu må jeg gå. Jeg skal med bussen, så jeg kan komme ned på banegården, og videre på arbejde. Hvor kunne jeg godt ryge en smøg!!