Efterårsferie

Min efterårsferie begyndte med to 12 timers vagter, både lørdag og søndag. Mandag fik jeg så ferie for alvor. Det var dælme rart! Det har jeg haft brug for længe. Jeg har så mange ting oppe i hovedet lige for tiden. Det var meningen jeg skulle begynde til vægtvogterne om mandagen med min veninde - min mor skulle have kørt os. Lige pludselig siger min mor så vi ikke skal afsted alligevel, fordi hun åbenbart hellere vil til Århus og kigge på lejligheder med min bror. UNDSKYLD HVAD?!?!?! Hun behøvede slet ikke tage med, hans fucking svigerforældre skulle med! Jeg skulle starte til vægtvogterne, hun vidste hvor vigtigt det var for mig, og hvor meget overtalelse det havde taget at vende mig til tanken om sådan et stort nederlag! Og så laver hun bare en anden aftale?! For det første ved hun hvor meget jeg hader mennesker der laver nye aftaler, og for det  andet var det super vigtigt for mig og mit liv og mit fremtidige liv! 

Da hun fandt  ud af hvor sur og ked af det hun havde gjort mig, skyndte hun sig hjem fra Århus, så vi kom afsted alligevel. Jeg fik en masse foldere og en lille bog hvor jeg skal skrive alt ned som jeg spiser. Det er ret svært at skulle finde ud af hvor mange points hvilke madvarer har. Men jeg synes jeg klarer det meget godt. Det højeste point man kan spise for er 79 - mener jeg - og det laveste var 29. Jeg fik 33 point, så det er jo ikke fordi det er så galt igen. Men hvor vil jeg gerne ned på 29! 

Jeg er begyndt at træne igen - sådan for alvor! har indtil videre trænet hver dag i hele ferien sammen med mine kammerater. Jeg er begyndt at bænke sammen med dem, og jeg kan bænke 35. En af pumpergutterne derude fra blev åbenbart helt overrasket over at jeg kunne det, så han kom hen og sagde han var helt forbløffet fordi at der er åbenbart ikke mange piger der kan bænke den vægt. Så det var dagens selvtillidsboost. 

Onsdag skulle jeg på blind date med en der hedder Anders. Jeg var helt ekstrem nervøs, og havde en nødplan med min veninde hvis han bare var en komplet taber. Så skulle jeg bare sende en sms med ordet ''FML'' så ville hun ringe med det samme og sige en eller anden sindsyg nyhed, så jeg simpelthen bare blev nødt til at gå! Men det endte slet ikke med at blive nødvendig. Han var så sød og sjov, og fik mig hele tiden til at grine. Vi var taget på stalden for at få et par øl. og der sad vi i nogen timer og snakkede og snakkede. Det virkede bare helt naturligt, som om jeg havde kendt ham mange år. Hver gang jeg kiggede ham i øjnene, blev han helt rød i hovedet og smilte over hele 5øren. Det var lidt sødt. Han viste mig frem til sine venner, og jeg følte mig virkelig velkommen. Da jeg skulle hjem, sagde han at han var ked af at vi ikke var nået hjem til ham, for han ville gerne have at hans familie mødte mig, men at det måtte ske en anden gang.

Sådan noget er jeg slet ikek vant til! Alle mine ekskærester, har altid gemt mig væk, og holdt mig fra deres venner. Har aldrig været ''ude i offentligheden'' med dem. Jeg ved ikke om de har været flove over mig, eller hvad det har gået ud på. Men med Anders - selvom jeg kun har mødt ham en gang - er det helt anderledes! Men nu må jeg stoppe med at skrive. Jeg skal tidligt op og træne imorgen, og så videre på arbejde, og i byen. Det bliver en travl dag!