og hvad gør man så?

Jeg føler lidt at det hele er ved at krakelere og falde sammen rundt om mig. Jeg mangler noget at holde fast i og støtte mig til, men der er ikke noget. Barracuda, som før var min trygge base, er også lige så stille ved at forsvinde. Alle siger op og bliver væk, og de nye der kommer til, kan simpelthen bare ikke hamle op med det der var.. min bedste veninde bliver snart gravid. Alle får kærester. Og jeg synker længere og længere ned i bitterhed og ensomhed. Jeg er begyndt at få cravings for narko igen og sådan vil jeg ikke have det! Jeg vil ikke falde i igen. Men jeg tror ikke der går lang tid, før jeg igen er ude på et sidespor..