Baby fever.

Jeg kan ikke lide børn, det kan jeg virkelig ikke. Det ved hun godt. Det respekterer hun. Og jeg ved godt at hun vil give alt i verden, for at blive mor igen, efter hendes første barn døde. Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg ikke ønsker hun bliver mor igen. Men ligesom at hun er bange for at vi ikke kan være venner mere, når hun bliver mor igen, fordi jeg ikke kan lide børn. Så er jeg omvendt lige så møghamrende bange for, at som alle nybagte mødre, så vil hele hendes verden være babybleer og klapvogne. Jeg forstår godt at det er alt der er i ens hoved, når man lige har fået børn. Men jeg er så bange for at miste min bedsteveninde til det.

Og jeg ved godt at det ikke er my business to judge, men jeg synes bare det er så dumt hvis hun bliver gravid igen nu. Selvom hun selv synes at det ikke kunne være bedre. Deres økonomi er ikke noget at råbe hurra for. Hendes kæreste er ved at få en vurdering for hans psykiske sygdomme, og kan først få en diagnose om 3 måneder, for der har han været clean i et halvt år. Så skal han først igang med behandlingen der. Hun arbejder stadig med sin sorg over sit sidste barn, der døde sidste sommer. Hun er lige begyndt på fjernstudie og skal læse de næste to år. Hun er total ustabil lige nu, fordi hun går i så intensiv terapi for dødsfaldet på hendes søn og mor med et halvt års mellemrum. Jeg tror ærlig talt ikke at hun kan klare at blive mor lige nu. Ingen tvivl om at hun vil blive en fan-fucking-tastisk mor en dag, men lige nu - ikke rigtig. Hun har ikke engang overskud til sig selv, så hvordan skal hun kunne overskue et barn?

Jeg ved ikke om det bare er fordi, jeg er egoistisk, at jeg tænker sådan. Jeg håber bare for alt i verden, ikke at vi glider fra hinanden. Jeg ved heller ikke hvem jeg skal snakke med om, hvordan jeg har det med det her, for der er ikke rigtig nogen der vil kunne forstå det, fordi de fleste af mine veninder ikke kender hende. Jeg ved det ikke.. Jeg vil bare ikke undvære hende, bare fordi hun får et barn.. Og jeg ved hun kommer til at skære mig fra. Ikke fordi hun vil, men det kommer til at ske. Og jeg er ikke klar til at undvære hende endnu. På ingen måde! Som i virkelig.. Hverken som kollega eller veninde..