mandag den 25. februar 2013

hey there. fuck you very much.

Jeg vil, i det demokratiske land jeg lever i, tiltage mig retten til, selv at vælge hvem jeg ikke kan lide. Og jeg kan ikke lide dig. Du har ødelagt så meget - og du fortsætter. Du er psykopat og du har brug for hjælp. Du ødelægger ikke kun dit eget liv, men også alle andres omkring dig. Hvad med dine børn? Hvor længe vil du blive ved med at pine dem? Hvad med resten af os? Hvor længe vil du fortsætte med at chikanere os, prøve at kontrollere vores liv, og styre vores tanker og handlinger? Hvorfor skal vi være bage for dig? Skal der virkelig et polititilhold til, før du lader os være, og lader være med at bliver ved med at opsøge os?

Du kan ikke bare dukke på kl 22 om aftenen, i en kæmpe brandert, og tro at min far har tid til at snakke med dig i flere timer. Du kan ikke forlange at han skal elske dig. Og du kan slet ikke forlange at han skal stå og høre på, hvordan du, med stolthed i stemmen, fortæller om dengang du smed din datter ned ad trappen. Din datter. Dit eget kød og blod. Hvordan kan du selv synes det er okay, at låse din kæreste ude af lejligheden, kun iført undertøj, så hun bliver nødt til at gå ned på politistationen, og få dem til at lukke hende ind i sit eget hjem igen? Hvordan kan du få folk til at forfølge din ekskone, når du selv sidder i Miami, bare for at du ved hvor hun er henne hvert sekund i døgnet?

Hvordan kan du svigte mig og resten af min familie, som du har gjort, og så ikke kunne forstå hvorfor jeg vender ryggen til dig og skynder mig væk, som var du spedalsk, da jeg løb ind i dig i biografen. Hvorfor skulle jeg helt ærligt stoppe op og snakke med dig, når det eneste jeg har lyst til, er at råbe og skrige ad dig. Fortælle dig hvilken forfærdelig far, onkel, mand, kæreste, bror, søn og ikke mindst menneske du er. Du er et forfærdeligt menneske! Og hvordan kan du tillade dig at kalde dig for far, for 5 børn, når alt hvad du er, er en fucking sæddoner!

Det kræver mere at være en far, end at hjælpe med at producere sperm til fosteret. det kræver at man mander sig op, er der for dem, er et godt forbillede, hjælper dem når de er nede, i stedet for at trampe endnu mere på dem, både fysisk og psykisk. Det er ikke at være en far, at skubbe sin kæreste ind i sin 2 ½ årige datter. Det er ikke at være en far, at tage på druk 4 dage i ugen, uden hverken at ringe eller skrive hjem og fortælle hvad man laver. Det er ikke at være en far, at skræmme sin datter fra vid og sans, fordi man får lyst til at prøve på at bryde ind i hendes lejlighed kl 2 om natten, fordi hun ikke svarer på din besked.

At være en far, kræver at du tager dig fucking sammen! suck up your pride, sig undskyld, tag imod den hjælp du har brug for, og kom videre med dit liv! For hvis du ikke kan tage dig sammen, så er dine børn bedre tjent helt uden dig, end at du terroriserer deres hverdag, og din datter er nødt til at bo på hemmelig adresse, så du ikke lige pludselig dukker op, og flår stedet fra hinanden. Du er et forfærdeligt menneske, og jeg håber snart at du rent faktisk forstår at der ikke er nogen her i familien, der vil have noget med dig at gøre. Du er spild af tid, liv, ilt og ikke mindst plads. Jeg hader dig. Jeg hader dig virkelig! Hvordan kan du gøre det mod os. Hvordan har du samvittighed til det? Sover du godt om natten - gør du virkelig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar