tirsdag den 4. december 2012

Hej jeg er syg.

Min mors mistanke var rigtig nok.
Jeg har siden August været til psykriater, til psykolog, til en anden psykolog og tilbage til psykriateren igen. Jeg er bogstaveligtalt blevet kastet rundt i systemet, for at finde ud af om jeg fejler noget, eller om jeg bare er mentalt mærkelig. Og min mors mistanke var rigtig nok. Jeg er syg - Jeg har ADD. 

Psykriateren fortalte mig idag, at ud fra hvad han kan se, fra diverse samtaler, prøver, osv. osv. osv, at jeg har noget jeg bøvler med, og at han er ret så sikker på at det er ADD. Det er mærkeligt at sige det. Jeg havde ikke regnet med at jeg rent faktisk ville få en diagnose. Men imorgen skal jeg ned på apoteket, og hente min første pakke Ritalin. 

Min mor er ved at dø af skræk, over at jeg skal have speed på resept. Men hvis det kan hjælpe mig til at gå fra kaos til ro i hovedet, så er det vel godt nok. Der er selvfølgelig en masse bivirkninger ved medicinen, men det er der også ved så meget andet. Og hvis jeg kan få ro i hovedet og komme til at sove ordentligt, ved hjælp af Ritalin, så vælger jeg hjertebanken over kaos, til hver en tid. 

Når jeg så har taget en pille dagligt i 3 dage, skal jeg sætte den op til to, og se hvordan det virker. Og så skal jeg ringe tilbage til min psykriater i næste uge, og fortælle om det laver en stor forskel, om det bare gør en lille forskel, eller om der slet ikke er nogen virkning. Hvis det virker fantastisk, skal jeg blive ved med at tage det, og så skal vi finde en dosis der passer til mig. Men hvis det kun hjælper en lille smule, eller slet ikke, skal jeg stoppe med at tage det, og så skal jeg muligvis i terapi i stedet for.

På torsdag skal jeg også til læge, for at få foretaget en lungefunktionsundersøgelse, fordi min læge har en mistanke om at jeg har astma eller bronkitis, fordi min hoste stadig ikke er gået væk, efter min lungebetændelse er ovre. Så alt i alt, går det super godt for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar