mandag den 19. november 2012

på afveje

Jeg er forvirret, jeg er fordrukken, jeg ude af stand til at tage vare på mig selv. Lige nu minder jeg mest af alt om et løbsk tog uden bremser. Min genopbygning af mig selv, er gået i stå. De sidste reservedele til mit hjerte, er på restordre. Så endnu engang, er jeg druknet i vodka. Den tid jeg var i et forhold, drak jeg næsten ikke. Jeg lavede faktisk næsten ingenting. Men nu - nu hvor jeg er alene, drikker jeg mere vodka end Rusland og jeg har mistet min dømmekraft. Jeg går i byen hver weekend, og vågner op hver morgen, i en fremmed seng, med en fremmed mand, uden tøj og uden erindring om hvad der skete natten inden. Jeg føler mig beskidt. Jeg har big time blackouts og jeg har ingen anelse om hvad jeg laver.
Jeg troede jeg var i bedring, men det er løgn. Jeg er ikke i bedring - jeg sidder fast. Jeg kan ikke komme videre. Det var også for dumt af mig, at tro at han kunne elske mig betingelsesløst, som jeg gjorde ved ham. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det bedre. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fikse mit hjerte. Det ligger spredt ud over hele gulvet og lige meget hvor mange gange jeg prøver at samle det, falder det fra hinanden igen. Jeg kan ikke finde den rigtige lim.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar