torsdag den 4. oktober 2012

not cut out

Jeg har gået og tænkt lidt over det hele den sidste uges tid. Måske er det Tobias den er galt med, måske er det mig,  måske er det os begge to? Mangler han spænding i sit liv, efter han er stoppet med krim og stoffer, eller har jeg lavet for meget om på ham? En ting er i hvert fald sikker - han er ikke sig selv mere. Jeg har stadig ikke hørt fra ham, siden jeg tog hjem i søndags. Men han plejemor ringer uafbrudt, som om jeg ved hvad han laver hvert sekund i sit liv.

Jeg er ved at affinde mig med min beslutning om ikke at kontakte ham og lade være med at tage hjem til ham i weekenden. Men det er mærkeligt, meget mærkeligt! Mette skal derhjem - jeg skal ikke. Det er nok første weekend siden marts, eller sådan noget, jeg ikke har været sammen med ham. Udover at jeg skal i byen med Mette fredag, ved jeg slet ikke hvad jeg skal give mig til i weekenden! Jeg er vant til at være sammen med ham hver weekend. Jeg vil ikke lave andet end at være sammen med ham. Jeg elsker at bruge min tid med ham. Jeg elsker ham.

Hvad er der sket med mig? Hvordan kan jeg på så kort tid, være blevet så afhængig af en mand? Jeg plejede at være Miss. Independent. Jeg plejer at klare mig selv. Jeg plejer ikke at regne med andre mennesker. Og pludselig kan jeg ikke finde ud af at være væk fra min kæreste i en enkelt weekend! Måske er det mig den er galt med. Måske har han ret. Måske ér det hele blevet for almindeligt? Hvis han har brug for luft, får han det i hvert fald nu.

Jeg synes bare det er mærkeligt. Vi er kun sammen to dage i ugen, og resten af ugens 5 dage, snakker vi slet ikke sammen. Så det er jo ikke ligefrem fordi vi kvæler hinanden. Jeg savner ham bare.. Jeg savner ham hele tiden. Hele ugen har jeg ikke kunne tage mig sammen til at stå op og komme i skole, fordi jeg ikke har haft noget at se frem til i Weekenden. Jeg plejer at overtale mig selv med ''okay.. der er kun 2 dage til at du ser ham nu, KOM OP!'' Men det har jeg ikke kunne den her uge. Jeg har ikke kunne tage mig sammen. Måske er det også sundt nok for mig, at blive væk. Jeg skal lære at stå på egne ben igen. Det er uhyggeligt at være så afhængig af en anden person. Det er som om vi har byttet roller - han er mit stof og det er mig der er misbrugeren nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar