fredag den 1. juni 2012

Siger tak for kamp..

..Bukker pænt, og afleverer mit våben.

Jeg er færdig, jeg er brugt, jeg er tom, jeg har ikke mere at give.

Jeg kan simpelthen ikke blive ved med altid at sætte mig selv i 3. række. Det er altid andre, aldrig mig der kommer først. De suger min energi og jeg har ikke mere de kan tage af. Alle andres problemer, tager jeg over på mine skulre, så de slipper for at bære på. ''Jeg er jo stærkere, jeg kan godt'' Nej du kan ikke pigebarn! Jeg vil gerne være der for mine venner, jeg vil gerne hjælpe dem, jeg vil gerne støtte dem. Jeg er der altid. Har flere gange stået op kl 3 om natten og gået om til min veninde, fordi hun har haft brug for mig. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at gøre alle andres liv lettere. Men der er aldrig  nogen der sætter sig ned og spørger ''Hej, hvordan har du det?'' Når jeg er færdig med at hive alle andre op, er der kun mig selv tilbage. Ingen kommer og hiver mig op, når jeg ligger ned. Først skal jeg have alle andre op, og så er der mig. Og når der er mig tilbage, er der ikke mere energi.. 

Jeg må stoppe med at være så godhjertet. Det ender med at tage livet af mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar