Jeg elsker dig.

Det var hvad han sagde. ''Rebecca, jeg elsker dig, det må du ikke være i tvivl om'' Jeg bryder mig ikke om at folk siger de elsker mig. Jeg er altid bange for at de ikke mener det. Specielt når det er en person, der betyder så meget for mig, som tobias gør. Men da jeg så ham i øjnene og spurgte ham ''mener du det?'' kiggede han på mig med sårede og overraskede øjne og svarede ''Ja selvfølgelig skat'' så tog han sine hænder og holdte dem på mine kinder, kiggede mig dybt i øjnene, og sagde igen ''Jeg elsker dig''. Han er intet mindre end fantastisk!

Han bliver ved med at spørge mig om jeg ikke nok vil flytte ind på gården med ham og Dennis. Han siger at han ikke kan undvære mig, og har svært ved at sove når jeg ikke er der. Det er præcis sådan jeg også har det. Jeg tog til esbjerg for at komme til eksamen, og da jeg kom tilbage 4 timer efter, var han så glad for at se mig, stod bare og holdt om mig og sagde at han savnede mig. Jeg ved ikke om han bare har dårlig samvittighed efter weekenden, eller om  han bare generelt er så dejlig.

Da vi for første gang skulle prøve at lave mad sammen, havde vi det så sjovt! Vi er som en slags kærester, og bedste venner på samme tid. Han gør mig så glad! Og nu hvor der kommer styr på hans liv, og der er så mange indover for at hjælpe ham med at komme ud af sit misbrug og få et bedre liv, så tror jeg på at det kun kan gå fremad. Jeg er så glad!