No. 1. Har i flere år, overvejet at farve mit hår sølvgråt. Det er aldrig blevet til noget, fordi jeg ikke vil afblege mit hår helt hvidt og ødelægge det igen, for at den grå farve kan blive præcis som jeg vil have det. Men mit hår er blevet så sundt efterhånden, så jeg tror godt jeg tør. Det er jo heller ikke så meget det skal afbleges, da det stort set er hvidt i forvejen. Men håret kommer først, når jeg er færdig med de andre ting, der skal ændres
No. 2. Jeg gik igår aftes igang med at stretche mit øre. Det gjorde ikke så ondt som jeg havde regnet med. Jeg vil have den op på 6 mm. så jeg kan få en lille tunnel i. Det skal ikke være stort og klodset, mere bare sådan pænt og feminint. Jeg er startet i venstre øre, da min næsepiercing sidder i højre. Det må jo gerne se lidt symetrisk ud. Jeg ved endnu ikke, om jeg også vil stretche højre øre, når jeg engang bliver færdig med det venstre. Jeg er helt vild med de tunnels jeg har lagt et billede ind af, nede i bunden, Når boksesæsonen er ovre, vil jeg have min ring i næsen igen, istedet for den her lille sten jeg har lige nu. Den er lille og fesen og jeg kan næsten ligeså godt lade være med at have den i, for man kan ikke se den. Det er bare meget nemmere at have den i, end at skulle bakse med at få ringen ud hver gang jeg skal bokse.
No. 3. Til sommer skal jeg have min første tatovering sammen med min veninde. Den skal sidde på mine ribben. Blandt andet for at mine forældre ikke opdager den, inden jeg bliver 18 og så fordi at det er der jeg synes den passer bedst. Der skal stå ''Nicolai Østergård. Vi er som lænker af kærlighed, bundet sammen i al evighed'' og så vil jeg have tatovøren til at tegne noget baggrundshaløj til den, så den bliver lidt mere speciel. Når jeg så er blevet 18, så går jeg for alvor igang med alle mine andre tatoo projekter. Jeg glæder mig helt ekstremt! Men skal også lige have smidt 10 kg mere. Regner i hvert fald med at det er nok.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar