Jeg sidder stadig, med telefonen i hånden, og venter. Venter spændt, på at du ringer og siger at du tager på afvænning og beder mig om at give dig en chance til. Men jeg tror aldrig det sker. Du bliver aldrig klogere - det bliver i aldrig. Jeg havde drømme om os. Planer - jeg så os sammen i fremtiden. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg stolede på dig, jeg gav mig hen til dig. Du troede på mig, du syntes jeg var god nok, præcis som jeg var - er jeg ikke det mere? Det hele var for ægte, det hele var for lige til. Du tog mit hjerte, kastede det ud fra 12. sal, og trampede efterfølgende på det, med vandrestøvler.
Er nu fast besluttet på at jeg fremover, aldrig skal date en misbruger igen. 4 gange på være nok. Kan ikke byde mig selv det mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar