Forlod reden

Så skete det for alvor - min bror forlod mig. Han flyttede. Nu er ham og lærke taget til Århus, og han kommer ikke hjem igen. Jeg havde hele tiden håbet at han i sidste sekund ville ombestemme sig, og blive hos mig - men nej. Vi havde lige fået så godt et forhold. Vi snakkede om alt. Han hjalp mig med alt. Når jeg var nede, gav han mig et kram og sagde det hele nok skulle gå. Hver gang mænd behandlede mig som en dørmåtte, smed han dem ud, med hovedet først. Han roste mig altid, fortalte mig jeg var god nok, at jeg har en pæn krop, og alle ville være heldige hvis de fik lov at være sammen med mig.

Men nu er han væk - og han kommer ikke tilbage. Min bror bor for alvor i Århus. Jeg savner ham så meget at det gør ondt inden i! Jeg føler mig efterladt. Jeg ved godt det ikke er det det handler om. Han er en voksen mand, og det skulle ske på et tidspunkt. Men jeg føler mig efterladt. Havde han så bare flyttet til Esbjerg, eller et sted tættere på, så jeg kunne komme og besøge ham. Men Århus! Jeg kan jo ikke bare komme og besøge ham en eftermiddag, eller sove ved ham, når jeg bliver træt af det hele derhjemme. Nej hvor jeg savner ham - det kan ikke beskrives med ord! Jeg elsker min bror over alt i hele verden. Han er den person, der betyder mere end nogen anden nogensinde kommer til! Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er bare ked af det. nicolai - jeg elsker dig.  Kom hjem til mig igen <3